Lægehuset er en kompagniskabspraksis, hvilket betyder at du som patient er tilmeldt lægehuset, men er stadig tilknyttet en bestemt læge.
I lighed med mange andre lægeklinikker, har vi ofte uddannelseslæger, da vi fungerer som efteruddannelsessted for læger som planlægger at blive praktiserende læger eller hospitalslæger. Uddannelseslægen arbeder tæt sammen med en ældre kollega fra lægehuset, der står som garant for at det sundhedsfaglige arbejde er korrekt. I forbindelse med uddanelsesforløbet kan konsultationerne blive optaget til senere gennemgang – men kun ved accept fra patienten.
En uddannelseslæge er en færdiguddannet læge, som er i gang med at specialisere sig. Lægen er her startet i den kliniske basisuddannelse (tidligere kaldet turnus) og dernæst i en introduktion til specialet. Det tager 1½ til 2 år.
Uddannelseslægen fortsætter i speciallægeuddannelsen. Lægen skifter mellem at være i Lægehus og på forskellige sygehusafdelinger for at samle den viden og erfaring, det kræver at blive speciallæge i almen medicin. Det tager 4½ år.
Nogle uddannelseslæger vil være tilknyttet Lægehuset med det der hedder returdage, hvilket betyder at de ca 1 gang om måneden er at finde i klinikken, men de er tilknyttet en afdeling på sygehuset.